Det er forbundet med stor glæde, at følge en plante fra frø til spire, til fuldvoksen plante og så se den gå i frø; måske først efter en overvintring, som i grønkålens tilfælde.
Her får I nogle billedeeksempler.
Radise:
Grønkål:
Rød pluksalat:
Der var mange i haven i dag, hvilket var godt for der skulle både ryddes op efter det voldsomme stormvejr i mandags – der var røget 5-6 ruder i drivhuset – og ryddes færdigt nede ved søen, hvor er blevet beskåret og hevet gammelt træ op af vandet for at få lys og luft til søen.
Tony og Inga drager snart til Cuba for at deltage i den 11. internationale Permakultursamling (læs evt. mere på: ipc11cuba.com) og de havde taget hjemmebagte boller og permasyltetøj med og vi holdt et lille ‘god-rejse-party’. Wow, det var guf.
Her er et billede af os imens vi sidder og nyder solen – ja, det er jo et kendt fænomen, at solen altid skinner i Gulereer! -, bollerne og selskabet! Bagefter tog Emma og Elma sig en lur imens Rikke fik plukket nogle flere tomater i drivhuset, Laura puttede visne blade i højbedene og Rebecca savede det nedfaldne elletræ i indkørslen til.
Jazbo og jeg kiggede til bierne. Der var heldigvis ikke sket noget med dem under stormen. Det gule stade, som står på to magasiner med masser af honning i står meget stærkt. Bierne er stadig aktive og imens solen skinnede var der masser ude at flyve. Det grønne stade blev aldrig rigtig stærkt. Vi fik det sidst i juni måned, og bierne fik ikke taget det andet magasin i brug – hverken til yngel eller til honning. De bier var ikke ude at flyve i dag, men vi åbnede lige på klem, og de har det fint. På begge stader kan man føle varmen fra bierne når man flytter hånden hen over sprækken, der hvor taget møder magasinet.
Vi fik også ryddet de rådnende og ildelugtende græskar- og squashranker fra plasticmarken – de blev lagt på dobbeltspadestiksbedet; og vi snakkede om fremtiden for plasticmarken; prøvede at danne os et overblik over hvilke ressourcer vi har i form af planter, stiklinger, frø, som vi kan bruge, som bunddække der.
I efteråret 2012 gemte vi en pose frø fra vores Halloween græskar. Til foråret blev nogle af dem forspiret i vindueskarmen, og da de var blevet lidt større røg de ud på altanen. I begyndelsen af juni blev de to stærkeste sat ud på friland – nærmere bestemt på plastikmarken.
Den ene plante overlevede ikke et par blæsende dage, men det tog ikke lang tid før den anden begyndte at sno sig hen over marken i en lang ranke; blomsterne kom frem og derefter de skønne frugter. Hele sommeren har vi kunnet spise os mætte i de lækre unge græskar. De minder en hel del om almindelig squash (courgetter) – eller zucchini, som vi kalder dem i vores familie – men er sødere i smagen.
Nu er det så blevet sen september og vi har elleve kæmpestore orange græskar liggende til afmodning på en hylde i drivhuset. Jeg tog en og vejede den; 11 kg! Der er meget mad i sådan en. Og den er også tung at få med hjem på cykelen; det erfarede Emma (se billede) når hun skulle have dette fine græskar med hjem i efterårsferien. Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvordan kan det lade sig gøre, at sådan et lille bitte frø kan blive til så meget mad!?
Vi fik i dag sat omkring 80 hvidløgsfed i bede nr. 2 og 11 i Rosenmarken. Vi satte dem blandt kålplanterne, som endnu ikke er høstet. I bed nr. 2 fik vi også spredt en masse jordbærstiklinger fra bed nr. 4 sådan at hvidløgene får noget bunddække. Det er også nogle vidunderlige jordbær der kommer på de planter!
I bed nr. 11 satte vi ikke flere jordbær for der er i forvejen jordbærplanter, mynte, hjulkrone (borage, på engelsk) og løvstikke (lovage). Fedene kom 5-6 cm dybt ned i jorden, så der er ca 4 cm jord over hvert fed. Og så er det jo bare at vente til sommeren! I år fik vi 77 hvidløg. Sidste år satte vi en blanding af rosa, franske hvidløg af typen L’ail rose de Lautrec og danske hvidløg fra Lotte Ravn. I år har vi indtil videre kun sat de franske, som jeg havde med hjem fra Nice i sommer, og et par enkelte af årets egenhøst. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har så svært ved at nænne at tage fed fra vores egne og sætte.
Efter vi var nået en halvanden meter ind i det første bed fik vi pludselig øje på en lille salamander med en stærk orange farve med sorte prikker på – den lå under nogle blade. Et øjeblik efter var den blevet mørkegrå eller brun – troede jeg! Da jeg kom hjem slog jeg det op og så vidt jeg kan se var det en lille vandsalamander vi så; ja, vi så faktisk flere. Det er den lille vandsalamanders bug, der er orange, så den havde ikke skiftet farve, men bare vendt sig om, så maven var nedad og ryggen opad. Vi var glade for at vi havde bevæget os forsigtigt frem igennem bedet med små håndredskaber, så vi ikke var kommet til at skade de små dyr, som i øvrigt er fredede.
Her kan der læses mere om den lille vandsalamander:
http://www.naturcenterfosdalen.dk/DyrPadder.htm
Potterne der ses på billederne herunder er sat rundt om hvad vi tror er Babington porrer – en flerårig porresort, som vi satte i foråret – så kommer vi ikke til at rive dem op ved en fejltagelse.
Denne dejlige, varme og tørre tirsdag er der pludselig mange frø, der er høstmodne. Jeg samler en hel del frøkapsler af grønkål – man kan også stadig plukke de skønne blade, som planten nu på andet år byder på; de har været dejlig milde i løbet af sommeren og er nu ved at blive mere bitre, og mere velegnede i tilberedte retter end til salat – de ikke så små frø falder af sig selv ud af kapslerne. Ligeledes klipper jeg stilke af cikoriesalat, hvor nogle af blomsterne er gået i frø. Det er lidt sværere for mig at se om de er helt modne. Jeg lader nogen stilke stå, som vi så kan høste på søndag, og sammenligne. Der er også omkring ti morgenfruer med tørre frø, som jeg nipper af og lægger i en papirpose på loftet i drivhuset.
Stilkene med frøkapsler og frø af grønkål og salat kommer i hver sin store papirpose, som frøene af sig selv kan falde ned i når de er helt tørre. Også de kommer på loftet til videre tørring.
Der er også en masse andre planter der er gået i frø, eller skal til at blomstre.
Først en ualmindelig lækker rød pluksalat, som vi har kunnet spise af hele sommeren. Den er nu over en meter høj, og meget dekorativ, og ved at gå i blomst. Og her ved siden af en sommerfugl, der nyder et løg, der er gået i blomst.
Det er et stort ekstrabonus ved at samle frø og dermed lade grøntsagerne gå i blomst, nemlig, at insekterne og sommerfuglene har en masse at hygge sig med. Både sommerfugle, bier, humler, svirrefluer og andre spændende insekter har travlt blandt løg, koriander, hjulkrone, bronzefennikel, bladbede, salat, grønkål, persille og dild.
Derudover er der morgenfruer, valmuer, hyben – og også stadig en del roser, som bierne er går i – daglilje (som jeg dog ikke har bemærket insekter i), oregano, lavendel, timian og mynte.
I år fik vi sået en masse honningblomst – en ualmindelig flot blå blomst, som humblebierne er HELT vilde med; honningbierne er næsten aldrig set i dem; de går derimod meget gerne i hjulkronens blå blomster.
Før jeg tager hjem plukker jeg ribs og sommeræbler.
