Nu skulle man tro, at solen altid skinner om søndagen når vi skal til Gulereer; det gør den også meget tit, men i dag lægger dagen ud med en tyk og London-agtig tåge.

Vi begynder dagen med morgenmøde, hvor vi aftaler hvad vi skal lave i dag.

En rude i drivhuset er faldet ned oveni bedet med New Zealandsk spinat, og gået i stykker.

Vores ene – og eneste! – bifamilie har ikke klaret vinteren, og vi går i trugstadet og inspicerer. Det ser ud, som om der har været mus på spil. Vi må sørge for at indskrænke flyvesprækken mere. Måske helt ned til 7 mm! Der er ellers ikke tegn på sygdom, men for sikkerheds skyld brænder vi voks og døde bier.