Igår var jeg til podekursus hos Jesper Bay (via Frøsamlernes Københavnergruppe). Vi var en 15-20 stykker, der arbejdede fra kl. 16 og til langt efter solnedgang, med at pode æble, pære, abrikos, blomme og mange flere. Det var en festlig, men kold eftermiddag og fingrene blev så kolde, at det var svært at holde om podekniven. Det skete at vi skar os lidt i fingrene – det kræver lidt øvelse at lægge et fint snit igennem kvisten og styre udenom tommelfingeren – men så fik vi bare plaster på af Jespers kone, Helle.

I dag skulle de små grundstammer med påpodede kviste så i jorden.  Det er svært at vide hvor store disse træer bliver, men foreløbig får de plads i plastikmarken, hvor de blev placeret med ca 5 m mellemrum. Mod nordøst står pæretræet; mod sydøst, abrikosen ‘Nancy’ – en hårdfør sort der vist har oprindelse i Canada; og mod nordvest æblesorten Laxton Superb; og til sidst æblet Astrakan mod sydvest.
Jeg har spekuleret lidt over hvordan æblet har fået det navn, og tænker at det måske hænger sammen med, at det er kendt for at være en tidlig sort, og Astrakan er det russiske navn for et nyfødt (dvs tidligt) fedthalefår (eller Karakulfår). Jeg ved godt, at det er lidt søgt, men…. Hvis der er andre der har et bud, så ville det være spændende at høre.

De mellemkraftigtvoksende grundstammer er nu i jorden, med deres påpodede kviste, så nu må vi bare vente og se hvordan det går. Jeg krydser virkelig fingre og håber, at vækstlag møder vækstlag i de podninger, der gemmer sig under gummibånd og voks. Under alle omstændigheder må man væbne sig med tålmodighed før der bliver frugter at smage.