I efteråret 2012 gemte vi en pose frø fra vores Halloween græskar. Til foråret blev nogle af dem forspiret i vindueskarmen, og da de var blevet lidt større røg de ud på altanen. I begyndelsen af juni blev de to stærkeste sat ud på friland – nærmere bestemt på plastikmarken.

Den ene plante overlevede ikke et par blæsende dage, men det tog ikke lang tid før den anden begyndte at sno sig hen over marken i en lang ranke; blomsterne kom frem og derefter de skønne frugter. Hele sommeren har vi kunnet spise os mætte i de lækre unge græskar. De minder en hel del om almindelig squash (courgetter) – eller zucchini, som vi kalder dem i vores familie – men er sødere i smagen.

Nu er det så blevet sen september og vi har elleve kæmpestore orange græskar liggende til afmodning på en hylde i drivhuset. Jeg tog en og vejede den; 11 kg! Der er meget mad i sådan en. Og den er også tung at få med hjem på cykelen; det erfarede Emma (se billede) når hun skulle have dette fine græskar med hjem i efterårsferien. Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvordan kan det lade sig gøre, at sådan et lille bitte frø kan blive til så meget mad!?