Plastikmarken

Plastikmarken har nu ligget hen med plastik i 18 måneder, og vi har dyrket ufattelig meget squash og græskar på den mark to somre i træk; ja sågar melon har vi dyrket der. Plastikken blev lagt for at få bugt med græsset, så vi siden kunne dyrke vores afgrøder dér; uden konkurrence fra græs og andet ukrudt.

I dag begyndte vi ved at flytte nogle oregano- og rucolaplanter (begge flerårige sorter) fra Rosenmarken over til Plastikmarken. Vi rullede plastikken tilbage fra midten og satte oregano mod nord og rucola mod syd i en lang række. Vi var virkelig forbavsede over at se hvor store og lange rødder rucolaen havde. Rødderne var nogenlunde lige lange som planten over jorden var høj. Der bliver hentet en masse næring op med de rødder og det er jo dejligt, at vide. Desuden får de løsnet jordens struktur, og det skal der nok blive brug for her på Plastikmarken.

Flerårig rucola med lange rødder.
Flerårig rucola med lange rødder.
Jazbo måler op til midten.
Jazbo måler op til midten.
IMG_8091
Der er nogen der har boltret sig under plastikken.
IMG_8090
Når vi ruller plastikken til side viser jorden sig meget fugtig og leret.

 

En række med rucola og oregano.
En række med rucola og oregano.
IMG_8097
Rucola
IMG_8096
Oregano.

I dag er bierne også ude at flyve; det er jo fint solskinsvejr. Vi undrede os også over en bi der brugte meget lang tid i et grønkålshoved. Der var jo ingen blomster… Måske var det kondenseret vand, der interesserede den?

Bierne er ude at flyve i dag.
Bierne er ude at flyve i dag. IMG_8068