Der var engang en dygtig gartner, der sagde til mig: “Man kan ikke få nok blade”. Det tog jeg til mig og nu er det efterår og tid til at komme blade på højbedene. Det beskytter og opbygger jorden. Vi har selvfølgelig masser af blade i Permahaven, men da Benedicte tilbød ti sække med blade fra deres baggård, som de gerne ville af med hurtigst muligt, så slog vi til. Det passede vældig godt denne onsdag for solen skinnede og der var ikke nogen der havde nået i haven i søndags, så katten skulle fodres.

Efter jeg havde slæbt sækkene hen til Rosenmarken – og de var temmelig tunge – blev de lagt ud mellem kålen i bed nr. 1, over hele bed 4 og 4 b, samt 7, og lidt af 9, 10 b, 11 og 12. Bladene blev lagt der hvor afgrøderne var blevet høstet, eller imellem afgrøder, som i kålens tilfælde. Kålen i bed nr 1 har ikke været undersået med kløver og der har heller ikke været noget bunddække. Kålen i bed nr 11 har været undersået med jordkløver og der står også mynte og løvstikke iblandt dem, så der bliver kun lagt i den ende hvor kløveren ikke har fået fat.

Denne kardon fik jeg af en kollega fra Frøsamlerne i foråret, og nu måler den 110 cm i højden (når jeg løfter bladene lige op i vejret). Den har været pakket ind i avispapir i nogle uger nu for at blege stilkene, så de bliver lækre at spise. Indtil videre er det mildt i vejret, så vi venter med at høste den. Der er to planter og den anden lader vi stå og håber den vil sætte frø til næste år.

Sådan ser bladbeden, som blev flyttet her ud til bed nr 5 b fra drivhuset i foråret, så den kunne sætte frø. Det gjorde den og nu har den blade igen, men ser jo en hel del anderledes ud end sidste år.

Bierne var ikke ude at flyve selvom solen skinnede; måske var det for blæsende. Ved halv 5 tiden stod solen så lavt på himmelen, at jeg bestemte mig for at tage hjem. En dejlig dag!