Firs fede fed

Vi fik i dag sat omkring 80 hvidløgsfed i bede nr. 2 og 11 i Rosenmarken. Vi satte dem blandt kålplanterne, som endnu ikke er høstet. I bed nr. 2 fik vi også spredt en masse jordbærstiklinger fra bed nr. 4 sådan at hvidløgene får noget bunddække. Det er også nogle vidunderlige jordbær der kommer på de planter!
I bed nr. 11 satte vi ikke flere jordbær for der er i forvejen jordbærplanter, mynte, hjulkrone (borage, på engelsk) og løvstikke (lovage). Fedene kom 5-6 cm dybt ned i jorden, så der er ca 4 cm jord over hvert fed. Og så er det jo bare at vente til sommeren! I år fik vi 77 hvidløg. Sidste år satte vi en blanding af rosa, franske hvidløg af typen L’ail rose de Lautrec og danske hvidløg fra Lotte Ravn. I år har vi indtil videre kun sat de franske, som jeg havde med hjem fra Nice i sommer, og et par enkelte af årets egenhøst. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har så svært ved at nænne at tage fed fra vores egne og sætte.

Efter vi var nået en halvanden meter ind i det første bed fik vi pludselig øje på en lille salamander med en stærk orange farve med sorte prikker på – den lå under nogle blade. Et øjeblik efter var den blevet mørkegrå eller brun – troede jeg! Da jeg kom hjem slog jeg det op og så vidt jeg kan se var det en lille vandsalamander vi så; ja, vi så faktisk flere. Det er den lille vandsalamanders bug, der er orange, så den havde ikke skiftet farve, men bare vendt sig om, så maven var nedad og ryggen opad. Vi var glade for at vi havde bevæget os forsigtigt frem igennem bedet med små håndredskaber, så vi ikke var kommet til at skade de små dyr, som i øvrigt er fredede.

Her kan der læses mere om den lille vandsalamander:
http://www.naturcenterfosdalen.dk/DyrPadder.htm

Potterne der ses på billederne herunder er sat rundt om hvad vi tror er Babington porrer – en flerårig porresort, som vi satte i foråret – så kommer vi ikke til at rive dem op ved en fejltagelse.

IMG_7704  IMG_7703 IMG_7707

Græskarkage

IMAG0445
Græskarsmåkager og risotto med butternut squash

Ummm græskarkage… Her kommer to opskrifter: græskar/squash-kage og græskarsmåkager.

Kagen holder sig rigtig godt (den er bedst dagen efter, den blev bagt) mens småkagerne er bedst netop den dag, de bliver bagt.

Græskar/squashkage (baseret på Alanna Kellogg’s opskrift på bloggen A Veggie Venture):

  • 1 dl olie
  • 2 dl sukker
  • 3 æg (kan erstattes af kværnet hørfrø og/eller banan, ca. 1/2 banan eller 1 spsk kværnet hørfrø pr æg. Bananen kan smages i kagen, hørfrøene opdager man ikke)
  • ca 7 dl revet græskar/zucchini (jeg brugte zucchini plus halloweengræskar, mest græskar)
  • 1 dl alm hvedemel
  • 1 dl fuldkornsmel
  • 1 stor tsk vanillesukker
  • 1 stor spsk kanel
  • 1 stor tsk natron
  • 1 tsk salt

Olie, sukker og æg/æggealternativer røres sammen til en ensartet luftig masse, græskar/zucchini røres i og de tørre ingredienser røres med. Bages ca 45 min til 1 time ved 180 grader i en smurt kage- eller brødform. Kagen er færdig når der ikke hænger noget fast i en kniv, som stikkes ned midt i. Lad den hvile mindst 8 timer.

Græskarcookies efter bogen Families, Festivals and Food. Minder meget om ovenstående i smag og ingredienser, ikke heeeelt så sunde, bruges straks.

  • 400 g sukker
  • 225 g vegetabilsk margarine eller olie
  • 2 æg (kan måske erstattes med hørfrømos? Har ikke prøvet)
  • 450 g græskar (Halloweengræskar eller hokkaido)
  • 450 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk natron (eller i alt 6 tsk bagepulver)
  • 4 tsk kanel
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1-2 dl rosiner
  • lidt salt

Græskarret skæres i stykker og koges til det er blødt nok til at blive blendet med stavblenderen til en ensartet masse. Sukker, olie/margarine og æg røres sammen til det er luftigt, græskarmos tilsættes, derefter røres de tørre ingredienser i (rosiner til sidst). Lægges med en ske på bagepapir og bages ca 20 minutter ved 200 grader. Til ca. 24 cookies. De skal være bløde men ikke klæbrige.

Risotto med græskar

Efter Ysanne Spevacks “organic cookbook”:

  • 200 g perlebyg (eller evt brune ris)
  • 1 butternut squash / andet græskar (ca 1/3 af et stort græskar eller et helt lille)
  • 2 tsk timian, gerne frisk
  • olivenolie
  • evt smør
  • 4 porrer i skiver (evt forårsløg el alm løg)
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 200 g champignon i tern
  • 2 gulerødder, groftrevet
  • grøntsagsbouillon
  • evt hvidvin
  • 50 g parmesan (evt gærflager/vegansk ost)
  • 2 spsk frisk persille
  • 4 spsk ristede græskarkerner
  • salt og peber

Byg/ris koges til de er møre (ca. 35 minutter). Græskar skæres i mundrette stykker og pandegrilles/bages ved 200 grader med timian, peber og lidt olivenolie til det er mørt og let brunet (ca 20-30 min). Porre og hvidløg svitses i olivenolie, evt tilsat smør. Champignon tilsættes og steges med til væsken er fordampet. Så tilsættes gulerod, bouillon, byg/ris og evt hvidvin. Det hele koger ind ca. 5 minutter og smages til.

Parmesan tilsættes og retten serveres med frisk persille og græskarkerner.

 

Syltede grønne tomater

1 kg små grønne tomater prikkes med en stoppenål og koges 6 min i 1 l vand + 1 dl salt

Lage: 650 g sukker, 1 dl eddike, 8 dl vand, 18 peberkorn, 10 nelliker

Læg de velafdryppede tomater i rengjorte glas og hæld lagen over (tag evt. nellikerne ud). Sukkermængden kan måske skæres ned, tomaterne bliver ganske søde. De smager dejligt.

Græskar og grønne tomater

Vi har ustyrligt mange græskar i år, så i de næste indlæg kommer et par opskrifter,  både søde og salte.  De grønne tomater er også uundgåelige her sidst på sæsonen, især når man af ren og skær kompost-livskraft har haft tomater på friland.  Vi præsenterer derfor også en opskrift på lækre syltede grønne tomater. De er smagsgodkendt til alle aldersgrupper.

Når vi ikke høster og vasker biernes voksrammer maler vi vores bygninger for tiden. Billederne her er ikke fra idag, hvor solen skinnede, men fra de sidste par uger. En septemberrose.

IMAG0424IMAG0441IMAG0439