På denne tid af året er nælderne meget blide og liflige i smag og duft; mere sødmefulde og frugtagtige end senere på foråret. De stikker dog stadig!! Her, dagen efter jeg plukkede dem kan jeg stadig mærke det i fingrene.
Jeg ved ikke om man kan kalde dette for en opskrift; det er vel nok snarere en idé til hvordan man kan spise sine nælder. Det smager i alt fald skønt:
PASTA MED NÆLDER
Kog vand til pasta.
Varm noget olivenolie op på en pande eller i en gryde og kom lidt finthakket løg i. Når de er gennemsigtige tilsættes de skyllede nælder og et par finthøvlede gulerødder. Tilsæt lidt vand og citronsaft og salt og damp det hele i et par minutter. Lad det stå og trække imens du koger pastaen.
Bland nælderne ned i pastaen og server.
Erantis, fuglekvidder, sol og regn og en temperatur på omkring de 10 grader; foråret er virkelig på vej.
Straks fandt vi poserne med frø frem og gav os til at lægge planer for forspiring, såning og udplantning. I første omgang tog vi chili- og tomatfrø med hjem til forspiring i vores vindueskarme.
Vi kiggede til vores to bifamilier og begge var i live og havde masser af honning at spise af. Det så også ud til at familierne var store – og temmelig livlige. Da vi åbnede det grønne stade var der straks en bi der fløj afsted! Nå, men efter sidste år, hvor bifamilien også var i live sidst i februar og så ikke klarede det igennem marts hvor det pludselig blev meget koldt lagde vi et isolerende stykke plastik under låget for at hjælpe dem med at holde varmen. Det undrede mig, at famlien i det gule stade sad i det øverste magasin. De havde lukket næsten alle hullerne i plasticlåget med rigtige volde af propolis; det så imponerende ud.
Vedbenden – et afklip fra da vi malede skurvognen – som vi i efteråret satte ved en af poplerne tæt på bistaderne er kommet sig vældig godt.
Vandstanden i både regnopsamlingsdammen og den lille sø er meget høj, så vi er vel rustede til sommerens vanding.
Vi samlede masser af nældeskud og tog også lidt kål og porrer med hjem. Under bladdækket i bed nr 4A var der nogle små grønne skud – jeg ved ikke hvad det er, men det må vi kigge nærmere på næste uge.
Det er dejligt at knase rundt i sneen over de Gulereerske marker for første gang denne vinter.
Vi beskærer træer og buske og rydder op efter stormen. Den store bunke afskårne grene er kommet lidt vel tæt på stikkelsbærbuskene, så vi får dem flyttet lidt på afstand igen.
Det er dejligt, at kunne tage noget mad med hjem; selv i snevejr. Der er både grønkål, palmekål, bronzefennikel og diverse krydderurter så som timian og her på billedet under, salvie.
Vi havde varmet nogle sten op på brændeovnen, så vi kunne varme os ved dem imens vi spiste frokost. Da Rebecca rullede en gammel lunch serviet ud for at pakke en varm sten ind i den, så kom der en mariehønene kravlende ud. I mariehøneverden kan en lunchserviet vel ligne en tør brændnældestilk, som jo ellers er et mere sædvanligt vinterhi for den lille høne.
Søen er frosset til, så hvis det stadig er koldt i næste uge, så kan Elma komme ud og lege på isen!
Endnu i december var der masser af salategnet grønt i haven, og selv her i januar kan vi plukke grønt til salatskålen. Nu er der dog ikke nok af de mildtsmagende urter til at fylde den.
Fuglegræs forrest i skålen. I starten af december var der stadig tomater fra drivhuset modnet i vindueskarmen. Mums!
Grundindgrediensen er fuglegræs, som kan høstes næsten hele året. Den findes som ukrudt i haver, langs marker og i skovbryn – overalt. Den er lækker, mild og sprød og jeg kan ikke anbefale den nok! Det kan betale sig at nøjes med at plukke de skud, man har lyst til at spise, fremfor at skulle rense gamle stængler fra de friske hjemme ved køkkenvasken – ellers tager det lang tid at rense planterne til salaten.
En anden mild og lækker ingrediens er blade af den sølvbede,der fik lov at gå i stok. Den smager let nøddeagtigt. Det samme gør vejbred, men den er mere bitter. Allerbitrest er mælkebøttebladene (jeg tager de små, som er nyspirede – det går nok kun i milde vintre som i år). En anden smagsgiver er syre (rødknæ). Desuden kommer jeg alskens krydderurter i min salat fra persille og citronmelisse til oregano, salvie og timian, sellerigrønt og sødskærm og bronzefennikel så længe de holder stand mod kulden.
Bronzefennikel med små skud på vejSølvbeder, der fik lov at gå i stok i sommerGrøntkål og urter høstet i december
Næste år håber jeg at vi har flere af hver slags “salat” og at vi tilføjer ny!
Yndlingssalat med tahindressing:
Hvis der ikke er nok af de lette grønne blade, kan man supplere med grønkål. Med denne dressing og masser af krydderurter i salaten bliver det en ren delikatesse.
Dressing til grov salat med urter og grøntkål:
Lys tahin (fra mellemøsten) ca 2 spsk
Lys eddike (gerne ris-, figen- eller hvidvinseddike, evt med lidt sukker i) ca 1 tsk
Olie (hørfrø- og/eller olivenolie) ca 1 spsk
Salt og peber og evt flere krydderurter
“Olie som en rigmand og eddike som en gnier.” Eddiken får tahinen til at stivne, så brug sparsomt med eddike og brug olien til at blødgøre dressingen.
Kardonen, som er en tidsel har nu denne søndag, d. 1. december stået i avispapir i ca 5 uger og vi høster den fordi det ser ud til, at det bliver frostvejr i løbet af den kommende uge.
Vel hjemme skærer jeg blade og de hårde dele af stilkene fra, skyller dem, skraber trådene af stilkene og deler dem i stykker på 4-5 cm.
En halv kardonplante gav 171 g efter det hårde var skåret fra.
Straks efter de er skåret og skyllet bliver de lagt i vand med lidt citronsaft i (det forhindrer at de oxiderer og bliver brune). Derefter koges de i vand med citronsaft og salt. De er færdige efter 20-25 minutter. Jeg serverede dem vendt i lidt smeltet smør og drysset med en god parmesanost. Superlækkert!
Kardonen, som er en tidsel har nu denne søndag, d. 1. december stået i avispapir i ca 5 uger og vi høster den fordi det ser ud til, at det bliver frostvejr i løbet af den kommende uge.
