Pludselig er det blevet efterår og haven bugner af frugt. Den kardon, der fik lov at blive stående vinteren over, er i gang med at blomstre som en anden artiskok. I kan se den på det første billede med en stokrose og Luca i blå i baggrunden.
I kurven er der Guldborg, rød aroma, og andre røde æbler. Tak til de, der engang plantede træerne, vi er så glade for dem!
I drivhuset kæmper agurk og tomat om pladsen, den New Zealandske spinat breder sig og vi har også peberfrugter, chili, klatrebønner og auberginer.
Har du lyst til at plukke nogle æbler eller brombær med hjem, så kom forbi haven en søndag, mens vi er der. Vi vil meget gerne vise dig haven og dele overfloden med dig. Vi er der normalt mellem 11 og 16 om søndagen, men hvis du vil være sikker, er kl 13-15 allerbedst. Du kan eventuelt skrive til os på facebook i forvejen (www.facebook.com/permahaven).
Vi holder æblemostedag og åben have søndag d. 26. oktober, og du er velkommen til at tage en ren flaske med og komme og høre om haven og være med til at moste den dag. Vi glæder os til at se dig!
Når jeg først kommer ud i haven, så går jeg næsten altid en sonderingstur. Jeg besøger måske nogle planter der for nylig er blevet sat; ser til bierne; hvordan klarer blommetræerne sig i år osv.
I dag skulle jeg egentlig bare forbi haven for at hente en bidragt, som jeg skal bruge i weekenden til Bierne på Taget (på et tag på Frederiksberg), men jeg gik selvfølgelige lige turen; spiste undervejs en blandet salat af persille (fine frø fra Søren Holt. Tak!), nasturtium, ært, fennikel, rød pluksalat, timian, jordbær (røde og hvide), citronmelisse, dill og ja, det blev også til lidt estragon, oregano og surkløver.
Jeg var spændt på om de squashplanter vi satte ud i plastikmarken i søndags havde overlevet regn og hagl og snegle! To af dem havde! Porrerne omkring æbletræerne står fint, og ligeledes de fleste af kålplanterne. Imens jeg var i plastikmarken – som jo nu står i transformation til at blive skovhaven – så jeg til de omkransende solbærbuske. Et par er blevet ramponeret af rådyr (sandsynligvis), men de fleste af dem har det rigtig godt. Jeg ryddede omkring nogle af dem og lagde de lugede nælder og græs under dem. Mange af nælderne husede mængder af meget flotte begsorte lange larver (evt. dagpåfugleøjesommerfuglens), så dem lod jeg stå lidt endnu. Jeg ‘hyppede’ også kartoflerne, der ligger i hø, med et godt lag nælder.
Den begyndende skovhave med æbletræer undersået med honningurt og porrer. I midten et bælte med flerårig rucola og oregano, samt skorzonerrod, løg og blomsterkarse.
Marken er omkranset af solbærbuske (og et par ribsbuske).
To græskar har klaret regn og hagl – og snegle.
Denne squash klarede den ikke.
Æbletræ undersået med honningurt og nysatte porrer (forspiret fra frø)
Løg og nasturtium.
Solbær
Solbærbusk efter nælderne er fjernet.
Smukke sorte larver på nælder.
Heldigvis var jeg bagefter en tur forbi aspargsene; der trængte til at blive fjernet kulsukker og sørge for at græsset ikke trænger sig på!
Dette er asparges, som vi har fremdyrket fra frø i foråret 2012 og så sat ud i sensommeren samme år. I løbet af sommeren gik vi og overvejede, hvor aspargesbedet skulle være. Vi havde læst meget om, at den største udfordring var, at området skulle være ukrudtsfrit! Der havde vi jo kun plastikmarken, som vi lige havde anlagt, så den var ikke aktuel. Det var lidt af en satsning, da vi ryddede et område der var tykt tilvokset med kulsukker. Kulsukker er en god ledsageplante for asparges, så vores ræsonnement gik ud på, at hvis vi ryddede området ca 30 cm i dybden, så ville det give aspargsen et forspring. Selve kulsukkerplanten er meget nem at rive op, og jorden under den er fin og porøs, men selv det mindste stykke rod giver straks anledning til en ny plante. Nu ser det ud til at det vil lykkes fint. I løbet af forår og sommer i de to foregangne år har vi måttet holde kulsukkeren nede ved lugning i ny og næ, men nu ser det ud til at aspargesplanterne har fået så godt fat, at vi kun behøver sørge for at der er en bræmme omkring aspargesbedet, så andre planter ikke trænger sig på. Som man kan se på billederne er planterne gået i blomst, og nogle af dem har allerede sat bær. Bærrene er grønne nu, men bliver senere røde, og de indeholder de små frø, som kan blive til en ny aspargesplante.
Aspargesbedet efter lugning.
Aspargesbedet før lugning.
Aspargsen blomstrer.
Aspargsen har sat frø (de ligger inde i de små bær).
Jeg kiggede også lige til hasseltræerne for at se om der var nødder. Det eneste træ der bærer mange nødder er det der står lige under troldhasselen ved nåletræerne.
Heldigvis tog jeg også et sving forbi sommerhindbærrene! Det var som at træde ind i en slikbutik fyldt med hindbærbolcher, så koncentreret var duften! Der var mange modne bær og endnu flere på vej! De er store og flotte og fremfor alt smagfulde!
Hasselnødder
Sommerhindbær
Sommerhindbærrene er store og flotte.
Fire timer senere drog jeg hjem mod byen. Jeg huskede bidragten.
Når man inviterer til Åben Havelåge, så ved man ikke hvor mange der kommer. Men man skal jo forberede sig. Det havde vi også gjort!
Vi havde vasket alle havens kopper og glas, så de skinnede, og selvom himlen var sort mod sydvest, så lagde vi dug på bordet og diskede op med kaffe og te, nybagt brød, smør, hjemmelavet rabarberkage og skvalderkålspesto (opskrift findes under ‘opskrifter’ på siden her), og permasyltetøj samt honning fra egne bier.
Mellem sandkassen og Rosenmarken tændte vi bål af brænde, der havde ligget godt og tørt på høloftet. Så kunne der ligge dejlige gløder klar når gæsterne kom for at smage nogle delikatesser fra haven, som vi ville forberede over bål.
Vi havde bestemt os for at være i haven i god tid før arrangementet skulle starte, og selvom vi var lidt forsinkede, så havde vi en time til de sidste forberedelser før klokken blev 11 og gæsterne kunne begynde at komme. Vi lavede skilte og stillede ud ved vejen; haven er ikke helt nemme at finde, som den ligger godt gemt bag træer og buske; man kan kun lige skimte taget af drivhuset fra vejen. Skiltene viste også vej til parkeringspladser (ved Reerslev Skole) til dem, der kom i bil.
Klokken var ikke meget over 11 før de første besøgende begyndte at trille ind. Det blev til en festlig og hyggelig, og også meget givende dag. Vi fortalte om vores drivhus og have, og det vi går og arbejder med, ligesom vi fik hørt om vores gæsters haver og udvekslet erfaringer og dyrkningstips. Der var mange der havde børn med, og det tog ikke mange minutter før de galopperede ud i haven for at gå på opdagelse, flette blomsterkranse, finde vilde bier og salamandere, og sidde omkring bålet og grille snobrød med skvalderkål, pølser med ramsløg, og stege omelet med brændnælder.
Når dagen var slut havde vi haft 24 gæster fra nær og fjern; til vores store glæde kom en hel del Reerslev-beboere på besøg; kaffen var drukket og maden spist, og regnen havde holdt sig væk – bortset fra et enkelt dryp – ja det var sågar strålende solskin det meste af dagen!
Dagene bliver længere og det er svært at drage tilbage mod byen, når man er i haven. Klokken er blevet over seks, før vi kommer afsted.
Dagen begynder med møde omkring bordet. Vi skal have drøftet noget administrativt. Det varer ikke længe før det begynder at krible i fingrene. Vi skal have sået, fjernet snegle, luget i aspargesbedet, klippet græs, lagt kartofler, plantet de nye tomatplanter ud i drivhuset, samt ikke mindst ud og nyde det hele. Æble- og pæretræer står i fuldt flor, og det samme gør kulsukkeren. Bierne har travlt, men selvom der er mange blandt mælkebøtterne, som nærmest oversvømmer haven i øjeblikket, så er der nok også mange af dem, der er trukket ud i rapsmarkerne, som skinner og kaster sit nærmest neongule lys ud over landskabet på vejen fra Greve til Reerslev.
Vi har en gæst på besøg i dag. Hun ankommer på cykel, iklædt en lang hvid kjole og hvide skindhandsker. Hun er opvokset i Reerslev, men har i de sidste 10 år boet inde i byen. Nu er hun glad for at gense den lille landsby. Hun har aldrig været inde i haven før, og husker den, som stedet hvor det var farligt, at lege. Efter en kort introduktion, kaster hun sig ud i arbejdet – ordner drivhus med Rikke; sår bladbeder og morgenfruer i Rosenmarken; luger blandt asparges og hindbær, og meget mere.
En hel del af vores tomatplanter, der allerede var plantet ud i drivhuset, er blevet ædt af snegle. Heldigvis kom vi, via deljorden.dk i kontakt med en havekollega i nabolandsbyen, som netop havde ti tomatplanter for meget. Til gengæld for en hjemmebagt kage fik vi nogle dejlige tomatplanter med, til at fylde ud i hullerne. Det er nogle nye sorter vi ikke har prøvet før: Black Russian, Orange Zebra, Piccocino, Tjernij Prinz, Moneymaker, Matina, og Tigrella.
I et blåt hav af kulsukker gemmer der sig et aspargesbed – og en Jazbo.
Luca med dagens høst af rabarber.
Rebecca indfører dagens gøremål i logbogen.
Vores yndlings spiseæbletræ i fuld flor.
Luca og Jazbo fik gang i græsslåmaskinen og fik skåret lucernen og græsset.
Når man kommer hjem fra en dag i haven, så er der altid lækker aftensmad. Her er det nælder vendt på panden, med lidt frisk hvidløg.
