Sødskærm – det lækre drys
Vi har en meget flot sødskærm i urtebedet. Den dufter og smager lifligt, og er smuk at se på. Og så kommer den igen år efter år og behøver i stort set ingen pasning!
Prøv at hak bladene fint, og drys dem over dampede gulerødder.
Folk og fæ i haven.
Haven i dag: folk og fæ; solskin, og lige nok blæst til at vindmøllen kunne pumpe badekarret fuld af vand.
På vej ud i haven snakkede vi om, at det ville være fint at kunne låne nogle af fårene fra naboen til at ‘klippe’ græsset. Da vi ankom var vores ønske blevet opfyldt! – sådan næsten da…
Fårene var sluppet ud af folden, og rendte rundt i Rosenmarken, og var gået til den i nogle af bedene. Dét var ikke så sjov!! Vi fik dem gennet tilbage i folden og fik fat i ejeren, der fik repareret hegnet. Så samlede vi en masse fåregødning til kompostbunken! De havde heldigvis også nået at tage en smule græs hist og pist!
Ellers stod menuen på knoldselleri, broccoli, porrer, spidskål og grønkål, der var ankommet fra Solsikken, og som skulle i jorden. Vi nåede ikke dem alle, men vi fik nok sat en 15 selleri og lige mange kålplanter. Porrerne nåede vi ikke så mange af, så dem må vi tage ved næste lejlighed. Udplantningsvejledningen for knoldselleri lød på hestegødning i bunden af hullet. Så det var heldigt, at der lige var gået en hest forbi ude på vejen, så gødningen lå klar til brug!
Nina fandt en guldsmed, der sad på en pind, og den ville ikke flyve videre, så vi fik taget et billede af den.
Så var der en lille fugl, der nok var fløjet imod en rude i drivhuset og var så omtumlet, at den ikke kunne flyve. Cristina tog den udenfor kattens rækkevidde indtil den kom sig og kunne flyve bort. Er der nogen der ved hvad det er for en art? Kunne det være en fuglekonge?
Lige før vi skulle afsted kom vi i tanker om, at Inga havde stillet nogle planter der skulle i jorden. Da Jazbo satte greben i jorden og løftede kom en tudse til syne! Det var en meget heldig dag for denne tudse for greben satte nok i ikke mere end 1 mm fra tudsens bag. Imens Cristina spekulerede over om hun skulle kysse den tog jeg et billede og vi lagde den så tilbage i dens jordhule og dækkede til. Planten kom ned et andet sted!
Af fæ må jeg ikke glemme at nævne dræbersneglene. De er begyndt at dukke op, men de er ikke lige så store og heller ikke lige så mange, som de var på samme tidspunkt sidste år. Rikke har dog bemærket, at de har taget en hel række gulerødder, der var begyndt at komme op i sidste uge.
Mælkebøttevin
Mælkebøtteblomsterne kan man bruge til at fremstille vin. Man samler en kurvfuld nyudsprungne blomster (langt væk fra trafikerede veje) og efter nænsom rengøring af blomsterne lægges de i en stor krukke sammen med et par appelsiner eller citroner, der er skåret i skiver. Fire liter kogende vand hældes over og blandingen tildækkes og trække et koldt sted et par døgn. Rør med mellemrum i blomsterne. Derefter sies det hel, og væsken tilsættes 1,5 kg sukker og vingær. Mosten hældes på en vinballon og stilles til gæring et lunt sted. En gang i mellem kan man røre forsigtigt i blandingen. Efter tre uger er gæringen slut. Man lader vin stå et par uger endnu hvorefter den forsigtig sies gennem et klæde. Det gærholdige bundfald sies ikke, men smides ud. Hæld på flasker, med tætsluttet prop og efter et halvt år er vinen klar til servering. Lagres den under kølige forhold et par år vil den bive særlig rund i smagen.
4 liter rabarbersaft
1 kg modne, røde rabarber, skyllet og skåret i grove stykker. Husk at få foden med, da smagen er allermest koncentreret der.
250 g rørsukker
3 liter vand
0,5 dl cidereddike
Kom det hele i en gryde, bring i kog og lad simre ved lav varme i 5 minutter og lad det trække i 25 minutter. Si saften, eller lad den trække med stykkerne i og si efterhånden som du drikker den. Sæt på flaske og opbevar i køleskabet. Det kan holde sig 1-2 uger.
Kan evt. fortyndes med vand eller hvidvin.
Man kan bruge denne fremgangsmåde til de fleste danske bær, men sukkerindholdet skal tilpasses.