Foreløbige infos om Festen..

Hvor er det?

Gulereer ligger ved landsbyen Reerslev, ca. 4 km fra Hedehusene, stationen mellem Roskilde og Høje Tåstrup. Man kan tage bus nr. 116 imod Reerslev fra både Høje Tåstrup og Hedehusene station, bussen stopper lige overfor permahaven. Som regel skal man vente lidt længere på den i Hedehusene end Høje Tåstrup, men check selv tiderne. Den sidste bus Lørdag aften kører?

 

Man kan sagtens cykle, enten fra København ( 30 km) fra Høje Tåstrup (10 km) eller fra Hedehusene (4 km). Man kan også gå fra Hedehusene station, vejen hedder Reerslevvej og starter lige bag stationen.

 

Hvis man kommer på ben, cykel eller i bil, så kører man fra Hedehusene imod Reerslev og kører gennem landsbyen og i udkanten overfor folkeskolen ligger haven, vejen hedder Tingstenen. Hvis man er i bil kan man parkere den på folkeskolens parkeringsplads.

 

Der er sandsynligvis kørelejlighed med en af de forskellige bil-ejere, det kan I jo lige forhøre Jer om hos mig eller en af de andre.

Hvis man kommer langvejs fra og gerne vil kan man jo sove derude fra Fredag til Mandag

 

Hvornår er det?

I er inviteret til at komme op af eftermiddagen, 16-17 tiden Lørdag d. 25 Juni. Vi håber nogen af Jer har lyst til at sove derude, vi har lånt naboens græsmark, som er ideel at slå telt op på. Man kan også sove indendørs i drivhusets slyngelstue-afdeling eller i Halmhuset, som vi dog forestiller os skal være børnehus til festen, men hvis du er for gammel og stiv til at ligge i et telt, så finder vi en seng til dig. Så vi har to dejlige dage at feste og hygge og lege og ha græs mellem tæerne.

 

Hvad skal man medbringe?

Noget at sove med og i. Det kan også være en hængekøje – vi har jo en lille skov.

Drikkevand til div. Hygiejne-formål er en god ide, vi har ikke rindende vand derude, og selvom vi regner med at sørge for at der er nok, er det er alligevel en god ide at medbringe en lille reserveflaske.

En tallerken og bestik – og gerne en kop. (hvis alle tager med slipper vi for skrald!)

Noget til grillen (bøf, fisk, veggeburger ect.) Vi laver en stor grill og det lokale folkekøkken laver hjemmedyrkede salater og altmuligt andet godt.

En flaske sprut, hvis man har lyst. Vi tænker på at stille de medbragte flasker i baren, og så servere gratis cocktails og drinks. Lidt penge til fadøls- og vinbaren, hvor man kan få øl, vand og vin.

Instrumenter! Vi har en scene og band der vil spille for os, men der er sikkert mange der bare gerne vil jamme omkring bålet. Underholdning…hvis du gerne vil lave et indslag, så er det jo megadeft, sig endelig til …ellers er I velkome til at tage kroket, frisbees og kængutustyler mm med.

Børnene! Ja tag dem med, vi har et halmhus, som vi håber kan fungere som vuggestue mm. Altså at man kan få sine børn passet og plejet og våget over fra deres sengetid til næste morgen.

En ting til vores tombola. Hvis alle tager en eller anden fin lille genstand med, laver vi en flot tombola-bod, sælger lodder til fem kr. og kan dermed finansiere lidt af festen på en sjov kreativ måde.

Der er ikke nogen rigtige toiletter derude, vi bygger verdens hyggeligste das, men bare så I ved det.

 

Andet?

Øhm – næ ikke andet end at det er en grønsags mm have, så man skal tænke sig om hvor man går og leger og så’n – men det gir nok sig selv. Ja og pga af børnene, så er det en dårlig ide med hunde, så lad dem blive hjemme. Og vær flinke overfor naboer og landsbybeboere, selv hvis de er underlige, vi skal jo leve med dem mange år endnu. Ellers må I bare ringe/maile og spørge, jeps.

 

 

Program for festen

 

Ankomst ved 17tiden

 

Rundvisninger, Teltopslåning, Leg, Hjælp med folkekøkkenet..

 

Vi spiser ved 19.30 tiden

 

Bålet bliver tændt ved 21 tiden

 

Musikken starter ved 22 tiden

 

Dansen går

 

Morgenmad

 

Oprydning og chill

 

På gensyn

 

 

Med Ret til Forbedringer….

 

Gulereer

 

Leave a Reply