Vi lægger stærkt ud med en delikat januarmåneds permaspise, her fra Permahaven Gulereer i Reerslev ved Hedehusene på Sjælland:
Hybensuppe af hunderose.
Fuld af C-vitaminer og andre gode sager. Lad nogle sidde til fuglene, som også menes at have glæde af de sunde frugter her om vinteren.
Find opskriften under ‘Opskrifter’ her på siden.
Når jeg først kommer ud i haven, så går jeg næsten altid en sonderingstur. Jeg besøger måske nogle planter der for nylig er blevet sat; ser til bierne; hvordan klarer blommetræerne sig i år osv.
I dag skulle jeg egentlig bare forbi haven for at hente en bidragt, som jeg skal bruge i weekenden til Bierne på Taget (på et tag på Frederiksberg), men jeg gik selvfølgelige lige turen; spiste undervejs en blandet salat af persille (fine frø fra Søren Holt. Tak!), nasturtium, ært, fennikel, rød pluksalat, timian, jordbær (røde og hvide), citronmelisse, dill og ja, det blev også til lidt estragon, oregano og surkløver.
Jeg var spændt på om de squashplanter vi satte ud i plastikmarken i søndags havde overlevet regn og hagl og snegle! To af dem havde! Porrerne omkring æbletræerne står fint, og ligeledes de fleste af kålplanterne. Imens jeg var i plastikmarken – som jo nu står i transformation til at blive skovhaven – så jeg til de omkransende solbærbuske. Et par er blevet ramponeret af rådyr (sandsynligvis), men de fleste af dem har det rigtig godt. Jeg ryddede omkring nogle af dem og lagde de lugede nælder og græs under dem. Mange af nælderne husede mængder af meget flotte begsorte lange larver (evt. dagpåfugleøjesommerfuglens), så dem lod jeg stå lidt endnu. Jeg ‘hyppede’ også kartoflerne, der ligger i hø, med et godt lag nælder.
Heldigvis var jeg bagefter en tur forbi aspargsene; der trængte til at blive fjernet kulsukker og sørge for at græsset ikke trænger sig på!
Dette er asparges, som vi har fremdyrket fra frø i foråret 2012 og så sat ud i sensommeren samme år. I løbet af sommeren gik vi og overvejede, hvor aspargesbedet skulle være. Vi havde læst meget om, at den største udfordring var, at området skulle være ukrudtsfrit! Der havde vi jo kun plastikmarken, som vi lige havde anlagt, så den var ikke aktuel. Det var lidt af en satsning, da vi ryddede et område der var tykt tilvokset med kulsukker. Kulsukker er en god ledsageplante for asparges, så vores ræsonnement gik ud på, at hvis vi ryddede området ca 30 cm i dybden, så ville det give aspargsen et forspring. Selve kulsukkerplanten er meget nem at rive op, og jorden under den er fin og porøs, men selv det mindste stykke rod giver straks anledning til en ny plante. Nu ser det ud til at det vil lykkes fint. I løbet af forår og sommer i de to foregangne år har vi måttet holde kulsukkeren nede ved lugning i ny og næ, men nu ser det ud til at aspargesplanterne har fået så godt fat, at vi kun behøver sørge for at der er en bræmme omkring aspargesbedet, så andre planter ikke trænger sig på. Som man kan se på billederne er planterne gået i blomst, og nogle af dem har allerede sat bær. Bærrene er grønne nu, men bliver senere røde, og de indeholder de små frø, som kan blive til en ny aspargesplante.
Jeg kiggede også lige til hasseltræerne for at se om der var nødder. Det eneste træ der bærer mange nødder er det der står lige under troldhasselen ved nåletræerne.
Heldigvis tog jeg også et sving forbi sommerhindbærrene! Det var som at træde ind i en slikbutik fyldt med hindbærbolcher, så koncentreret var duften! Der var mange modne bær og endnu flere på vej! De er store og flotte og fremfor alt smagfulde!
Fire timer senere drog jeg hjem mod byen. Jeg huskede bidragten.
Der er allerede masser at spise af i haven her i april måned.
Havesyren er langt fremme og bronzefennikel og løvstikke kan man også begynde at tage af. Og så er der selvfølgelig nælderne, skvalderkålen og mælkebøtterne. Selv mynten er ved at skyde op. Sødskærmen skal lige have lidt mere tid, og ligeledes skt. hansurt.
Vi kan ikke nænne at tage af hvidløgene på friland. De er trods alt så meget lækrere når vi når hen midt i juli og de er færdigudviklede.
Men sidste års palmekål, der har stået igennem vinteren har stadig masser af blade.
Igår var jeg til podekursus hos Jesper Bay (via Frøsamlernes Københavnergruppe). Vi var en 15-20 stykker, der arbejdede fra kl. 16 og til langt efter solnedgang, med at pode æble, pære, abrikos, blomme og mange flere. Det var en festlig, men kold eftermiddag og fingrene blev så kolde, at det var svært at holde om podekniven. Det skete at vi skar os lidt i fingrene – det kræver lidt øvelse at lægge et fint snit igennem kvisten og styre udenom tommelfingeren – men så fik vi bare plaster på af Jespers kone, Helle.
I dag skulle de små grundstammer med påpodede kviste så i jorden. Det er svært at vide hvor store disse træer bliver, men foreløbig får de plads i plastikmarken, hvor de blev placeret med ca 5 m mellemrum. Mod nordøst står pæretræet; mod sydøst, abrikosen ‘Nancy’ – en hårdfør sort der vist har oprindelse i Canada; og mod nordvest æblesorten Laxton Superb; og til sidst æblet Astrakan mod sydvest.
Jeg har spekuleret lidt over hvordan æblet har fået det navn, og tænker at det måske hænger sammen med, at det er kendt for at være en tidlig sort, og Astrakan er det russiske navn for et nyfødt (dvs tidligt) fedthalefår (eller Karakulfår). Jeg ved godt, at det er lidt søgt, men…. Hvis der er andre der har et bud, så ville det være spændende at høre.
De mellemkraftigtvoksende grundstammer er nu i jorden, med deres påpodede kviste, så nu må vi bare vente og se hvordan det går. Jeg krydser virkelig fingre og håber, at vækstlag møder vækstlag i de podninger, der gemmer sig under gummibånd og voks. Under alle omstændigheder må man væbne sig med tålmodighed før der bliver frugter at smage.
Hej allesammen!
Vi har opdateret hjemmesidens udseende. Håber I synes om det.
