Permatomater
Trugstadet i fugleperspektiv.
Permatomater
Trugstadet i fugleperspektiv.
Det er den 1. september og klokken er halv seks om morgenen når vi står op. Vi skal have madpakke med, og en stak aviser, som honningtavlerne kan dryppe på og magasinerne stå på, så de ikke skal stå direkte på jorden. En time senere kører vi afsted i skønt vejr.
Vi skal kun høste fra vores trugstade, da bierne fra det andet stade – det nye opstablingsstade – sværmede i løbet af juli måned. Solen havde ikke nået stadet endnu da vi åbnede for magasinet, og bierne var stille og rolige; de var vel knap nok vågne! Der var 6 rammer fulde af honning i magasinet. Vi testede honningens fasthed; der var ingen dryp, så vi var sikre på at den ikke indeholdt for meget vand. Som vi senere måtte erfare var den ovenikøbet blevet for fast!! Vi rystede og børstede bierne af rammerne, og satte dem over i en ubrugt kasse fra opstablingsstadet med en avis nedenunder. Denne kasse kom ind i bilen for at stille og roligt udsluse de bier, der uundgåeligt sidder tilbage på rammerne.
Imens vi ventede kunne vi lige nyde vores madpakke i solskinnet imens anden overvågede det hele fra drivhusets tag.
Klokken 11 var vi tilbage i byen og bar bier, honningslynge og spand op i lejligheden på tredje sal. Vi riggede det hele til; skrællede det yderste lag voks af de lækre tykke og meget tunge tavler, og satte dem i slyngen og gik så igang at dreje håndtaget på livet løs. Det var meget lidt der kom ud! Det halve af honningen sad simpelhen fast! Nu var gode råd dyre. Vi var dog så heldige, at Viggo, Ulla og Poul Erik fra Københavns Biavlerforening var kommet til Valby for at præsentere arbejdet med bier i anledning af de lokale Kulturdage. De kom op for at hjælpe, og kunne hurtigt konstatere, at honningen simpelhen var krystalliseret i tavlerne. Vi havde ventet lidt for længe med at høste. Så kunne man prøve med en hårtørrer at varme honningen, så den blev flydende – men passe meget på for voksen smelter ved 64 grader! Det var lige meget for vi havde ingen hårtørrer!
Der var ikke andet for, vi måtte simpelthen presse honningen ud af tavlerne for ud skulle den! Vi skar voksen af rammerne og lagde den i den grove si, og gik så igang med at bearbejde den med en gammel vinflaske. Da klokken nærmede sig midnat havde vi 20 glas fulde af den lækreste honning!
Næste dag fortsatte arbejdet og vi fik endnu 8 glas. I alt 28 glas og ca 13 kg! Tak til de dejlige bier!
– Cristina, Bill, Charlotte
Tony og Inga har en gæst med i haven i dag. Rikke høster vindruer og Rebecca inspicerer drivhuset udefra.
I foråret såede vi aspargesfrø – 3 frø i hver potte – og har haft dem stående ude under rosenbuskene i løbet af sommeren. De er kun blevet vandet en gang om ugen – nogle gange to – men de er alligevel vokset sig pænt store. Der er også blevet luget i dem fra tid til anden. Her er Cristina blevet meget træt af den omhyggelige omsorg, og tager sig en dejlig lur i skyggen af rosenbusken.
Her ses de forskellige kål og porrer i de højbede, der blev stukket ud i foråret. Der er også stadig en hel del kvikgræs, som fx salaten ikke kunne hamle op med. Der ses bl. a. også lupin og hjulkrone.
Ærterne blev ikke rigtig til noget i år. Nogle af dem var Gyrithes ærter, som vi havde glædet os rigtig meget til. Der har måske været for tørt i en periode.
Hvidløg var der til gengæld i massevis. De blev sat under et tykt lag blade i november og i dag tog vi de sidste op. Det var nogle gange ikke helt nemt, at få dem op uden at få rykket lidt lovlig meget i jordbærrankerne, der var blevet sat som bunddække – og lækker spise! Men de dele der røg med i farten kunne plantes igen ved siden af. Virkelig skønne hvidløg!
Bill hentede en hel masse snask fra søen med godt med andemad i, og det blev lagt ud under planterne for at gøde og holde på fugten.
Æblerne er lækre og dekorative.
Det var en kæmpesucces at sætte hokkaidoplanter i det vi kalder plastikmarken. Det er et skrækkeligt navn, men ikke desto mindre er det det navn vi bruger om denne mark, som vi har dækket med noget sort plastik, som vi fik af en lokal bonde, der havde brugt det til at dække sine roer med over vinteren. Plastikken har naturligvis holdt alt græsset og andet nede, så hokkaidoerne har fået al den saft og kraft de skulle bruge for at udvikle sig så fint. Vi har fået uendelig mange hokkaidoer af to planter. Teknikken er lært på Permakultur Designkursus hos Mira Illeris og Esben Schultz (levbaeredygtig.dk).
Alfalfaen, eller lucernen står som grøngødning i nogle af de marker der ikke dyrkes i i år.
Benedicte er som altid på jagt efter materiale til gangstierne blandt højbedene i Rosenmarken – for at holde kvikgræsset nede. Her har hun fundet nogle gamle tørre jordskokkestængler.