Når jeg først kommer ud i haven, så går jeg næsten altid en sonderingstur. Jeg besøger måske nogle planter der for nylig er blevet sat; ser til bierne; hvordan klarer blommetræerne sig i år osv.

I dag skulle jeg egentlig bare forbi haven for at hente en bidragt, som jeg skal bruge i weekenden til Bierne på Taget (på et tag på Frederiksberg), men jeg gik selvfølgelige lige turen; spiste undervejs en blandet salat af persille (fine frø fra Søren Holt. Tak!), nasturtium, ært, fennikel, rød pluksalat, timian, jordbær (røde og hvide), citronmelisse, dill og ja, det blev også til lidt estragon, oregano og surkløver.
Jeg var spændt på om de squashplanter vi satte ud i plastikmarken i søndags havde overlevet regn og hagl og snegle! To af dem havde! Porrerne omkring æbletræerne står fint, og ligeledes de fleste af kålplanterne. Imens jeg var i plastikmarken – som jo nu står i transformation til at blive skovhaven – så jeg til de omkransende solbærbuske. Et par er blevet ramponeret af rådyr (sandsynligvis), men de fleste af dem har det rigtig godt. Jeg ryddede omkring nogle af dem og lagde de lugede nælder og græs under dem. Mange af nælderne husede mængder af meget flotte begsorte lange larver (evt. dagpåfugleøjesommerfuglens), så dem lod jeg stå lidt endnu. Jeg ‘hyppede’ også kartoflerne, der ligger i hø, med et godt lag nælder.

Heldigvis var jeg bagefter en tur forbi aspargsene; der trængte til at blive fjernet kulsukker og sørge for at græsset ikke trænger sig på!
Dette er asparges, som vi har fremdyrket fra frø i foråret 2012 og så sat ud i sensommeren samme år. I løbet af sommeren gik vi og overvejede, hvor aspargesbedet skulle være. Vi havde læst meget om, at den største udfordring var, at området skulle være ukrudtsfrit! Der havde vi jo kun plastikmarken, som vi lige havde anlagt, så den var ikke aktuel. Det var lidt af en satsning, da vi ryddede et område der var tykt tilvokset med kulsukker. Kulsukker er en god ledsageplante for asparges, så vores ræsonnement gik ud på, at hvis vi ryddede området ca 30 cm i dybden, så ville det give aspargsen et forspring. Selve kulsukkerplanten er meget nem at rive op, og jorden under den er fin og porøs, men selv det mindste stykke rod giver straks anledning til en ny plante. Nu ser det ud til at det vil lykkes fint. I løbet af forår og sommer i de to foregangne år har vi måttet holde kulsukkeren nede ved lugning i ny og næ, men nu ser det ud til at aspargesplanterne har fået så godt fat, at vi kun behøver sørge for at der er en bræmme omkring aspargesbedet, så andre planter ikke trænger sig på. Som man kan se på billederne er planterne gået i blomst, og nogle af dem har allerede sat bær. Bærrene er grønne nu, men bliver senere røde, og de indeholder de små frø, som kan blive til en ny aspargesplante.

Jeg kiggede også lige til hasseltræerne for at se om der var nødder. Det eneste træ der bærer mange nødder er det der står lige under troldhasselen ved nåletræerne.

Heldigvis tog jeg også et sving forbi sommerhindbærrene! Det var som at træde ind i en slikbutik fyldt med hindbærbolcher, så koncentreret var duften! Der var mange modne bær  og endnu flere på vej! De er store og flotte og fremfor alt smagfulde!

Fire timer senere drog jeg hjem mod byen. Jeg huskede bidragten.