Skvalderkålspesto

OLYMPUS DIGITAL CAMERASkvalderkålspesto

Tænk at skvalderkål kan smage så godt.

Ingredienser:

  • en god portion skvalderkål (gerne unge blade, som du finder der, hvor du lugede for to uger siden)
  • en håndfuld solsikkekerner, ristet på en tør pande
  • olie, feks olivenolie eller hørfrøolie
  • evt lidt hvidløg eller et par grønne hvidløgsblade
  • salt

Skvalderkålen skylles godt og stilkene nippes af. Solsikkekerner ristes på en pande til de netop er en smule lysebrune og smager lækkert. Skvalderkål, solsikkekerner, olie og evt hvidløg blendes og smages til med salt. Er det for tørt, har du været for nærig med olien. 

Skvalderkål kan blandes 50/50 med rucola og tilsættes lidt blade af frisk oregano eller merian med formidabelt resultat.

Meget at glæde sig over

Det første vi gjorde var at gå i bierne for lige at sikre os at alt var vel med dronningen og bierne. Vi fandt hende på den sjette ramme. Hun har gul prik på ryggen og er fra 2012.

Dronningen
Dronningen

Der var masser af larver og bierne var meget rolige og venlige og tavlefaste. Der var dog en del huller i yngellejet, men intet alarmerende. Ligeså snart solen skinnede fik de vældig travlt rundt omkring i haven, hvor især mælkebøtterne var meget populære. På vejen ud til haven kørte vi forbi rapsmarker. Rapsen er endnu ikke sprunget ud, men det varer nok ikke længe.

Jazbo beeing.
Jazbo beeing.

Vi tilføjede et magasin med 10 rammer med tavler.

Lidt senere på dagen fik vi mere at glæde os over; aspargsene er begyndt at titte frem! Vi var ikke sikre på, at det ville lykkes. De kommer af aspargesfrø (eller bær), som vi såede – tre bær i hver potte – sidste forår. De havde så vokset sig temmelig fine  da efteråret kom. På det tidspunkt ryddede vi et stykke med kulsukker og satte aspargsene der. Når aspargesplanterne døede hen i løbet af efteråret fik vi dækket med et godt lag blade, som vi flyttede for 2 uger siden. Der er gået meget omsorg og kærlighed i de asparges, så nu er vi glade for at de titter frem.

Asparges titter frem.
Asparges titter frem.

Benedicte brugte hele dagen – og det var 6 timer! – på at ompotte 28 tomatplanter, som hun havde forspiret derhjemme. Sidste år havde hun forspiret 69!! Det fik både hendes arbejdsplads og venner og bekendte stor glæde af for vi kunne ikke finde plads til dem alle i drivhus og have. I år er der færre pga at noget gik galt i processen, men der er dog flere end vi umiddelbart kan have i drivhuset. De kommer nok nogle heldige besøgende til glæde.

Benedicte og tomatplanterne.
Benedicte og tomatplanterne.
Tomatplanter overalt.
Tomatplanter overalt.

Rosenmarkens bed nr. 10 (i stik vestlig retning) blev luget igennem og vi satte porrer og såede gulerødder. De sidste to sæsoner har vi ikke lykkedes med gulerødder – ikke en eneste er blevet til noget. Også selvom de har stået med løg. Luca har ikke helt opgivet håbet, så han sår gulerødderne igen i år.
Bed nr. 2 (i nordøstlig retning) fik sat porrer og grønkål.

Lin og Jazbo i færd med at sætte porrer.
Lin og Jazbo i færd med at sætte porrer.
Luca sår gulerødder.
Luca sår gulerødder.

Jazbo, som er meget interesseret i muligheden for at dyrke svampe i haven og samtidig gavne jord og planter har taget østershattemycelium med. Der er desværre ikke mulighed for at pode på et friskafskåret træ, så han finder et sted under træerne ved søen, hvor der er relativt mørkt og fugtigt; graver lidt af top-laget af jorden; blander myceliet med savsmuld og spåner og lægger det i neddybningen; og lægger frisk jord henover; vand på.

Jazbo fordeler svampesubstratet.
Jazbo fordeler svampesubstratet.
Bill og Jazbo og østershattene.
Bill og Jazbo og østershattene.

 

 

 

 

 

Besøg i haven

Denne fredag med blandet vejr havde vi besøg af Ro, som jeg gik på permadesignkursus med i 2011. Vi havde en hyggelig eftermiddag. Da vi først ankom var der en slem stank af gylle, som vi gik ud fra kom fra de omkringliggende marker; heldigvis fortog den sig henad eftermiddagen.

Vi begyndte med at flytte rammerne fra flyttebistadet over i vores eget opstablingsstade. Bierne var stille og rolige og venlige – som bier jo for det meste er!

Vi kunne se at de havde travlt med at flyve på mælkebøtter og de kom tilbage til stadet læsset med skrigende gul pollen i bukselommerne.

Bi på mælkebøtte.
Bi på mælkebøtte.

Jazbo tog en masse kulsukker med leen og lagde det i pres under sten med en spand under for at udvinde gødning. Han og Ro plantede hans forspirede basilikum (grøn og rød) og tomatplanter ud i drivhuset. Det var glædeligt at se, at den new zealandske spinat var begyndt at spire – vi har været lidt nervøse for den.

Jazbo og Ro planter basilikum og tomat.
Jazbo og Ro planter basilikum og tomat.

Bill soldede en masse kompost og rengjorde flyttebistadet for propolis.

Bill rengør flyttebistadet.
Bill rengør flyttebistadet.

Frøsamlerinspiration

Jeg har fornylig meldt mig ind i Frøsamlerne. Det er noget jeg længe havde tænkt mig at gøre; jeg syntes det er så spændende at læse om deres arbejde og nu hastede det med at støtte dem før en EU forordning bliver vedtaget, der vil konsolidere magten over frøene hos industrien.

Nå, men snart efter min indmeldelse blev jeg inviteret til et lille kursus i podning af æble og pæretræer, som blev afholdt i lørdags. Det var simpelthen fantastisk! Vi var en 7-8 stykker ude i en kolonihave i Herlev, hvor vi blev budt på kaffe og muffins af værtinden, og så gik vi ellers i gang med at pode. Først blev metoden demonstreret og så fik vi ellers øvet os en masse.

Nypodet æbletræ.
Nypodet æbletræ.
Diagonalsnittet æblekvist.
Diagonalsnittet æblekvist.
Smal stribe afskrællet bark på den modsatte side.
Smal stribe afskrællet bark på den modsatte side.

Der skal bruges noget voks til dette, som man skal smøre både på skærefladen på træets gren og for at forsejle snittene i barken, hvor man har indskudt de nye kviste. Efter forlydende er denne voks temmelig dyr, og jeg kan ikke lade være med at tænke på al den bivoks vi har. Mon ikke den kunne bruges?

Jeg havde fået at vide, at der ville være noget frøbytning og evt udveksling af forspirede frø, men jeg havde aldrig forestillet mig de mængder jeg kom hjem med! Selv havde jeg kun taget nogle blomsterfrø med – det var Zinnia, som jeg synes er vældig flotte, men det kunne slet ikke måle sig med de spændende ting de andre havde med!

Således gik det til at vi nu har den violette jordskokke (med en fin jævn knold) som blomstrer med store fine, gule blomster, som Laura og jeg har eftersøgt.

Og dagliljen! En rigtig permaplante, som jeg lærte mig om på Permadesignkurset for halvandet år siden. Nu har vi pludselig en stor plante stående i Rosenmarken! Ligeledes en fin stor løvstikke.

Hjem kom jeg også med hortensia, akeleje og astilbe, foruden forspiret spinatranke, kardon, russisk sort tomat og en spændende tyrkisk agurk, samt frø af rosenkatost. Spinatranke, kardon og katost også rigtig permagode planter!

Tusind tak til lokalgruppen (København og omegn) i Frøsamlerne (froesamlerne.dk)!