Søndag i sidste uge gravede vi 4 hvidløg op fra bed nr. 10 i Rosenmarken, og i går 27 fra samme bed, og i dag, søndag gravede vi alle hvidløg op af bed nr. 9 (42 stk) og 5 stk fra bed nr. 5.
Dem fra bed nr. 5 var alle temmelig små; det er nok fordi de var blevet sat i et bed hvor der sidste sæson var kartofler, og dem havde vi tilsyneladende ikke fået op allesammen, så hverken hvidløg eller kartofler havde det særlig godt. Dvs i alt 78 meget fine hvidløg.
De er nu blevet lagt til at tørre i den luftige del af drivhuset på et stykke hønsenet, som vi har hængt op i loftet.
Et af de hvidløg vi tog hjem sidste søndag vejede 114 g, og var pænt stort at se på.
Drivhuset bugner af tomater og agurker. Tomaterne er stadig grønne, men der modnes flere nye agurker hver dag på de tre planter vi har. Og de smager himmelsk!
Det første vi gjorde var at gå i bierne for lige at sikre os at alt var vel med dronningen og bierne. Vi fandt hende på den sjette ramme. Hun har gul prik på ryggen og er fra 2012.
Der var masser af larver og bierne var meget rolige og venlige og tavlefaste. Der var dog en del huller i yngellejet, men intet alarmerende. Ligeså snart solen skinnede fik de vældig travlt rundt omkring i haven, hvor især mælkebøtterne var meget populære. På vejen ud til haven kørte vi forbi rapsmarker. Rapsen er endnu ikke sprunget ud, men det varer nok ikke længe.
Vi tilføjede et magasin med 10 rammer med tavler.
Lidt senere på dagen fik vi mere at glæde os over; aspargsene er begyndt at titte frem! Vi var ikke sikre på, at det ville lykkes. De kommer af aspargesfrø (eller bær), som vi såede – tre bær i hver potte – sidste forår. De havde så vokset sig temmelig fine da efteråret kom. På det tidspunkt ryddede vi et stykke med kulsukker og satte aspargsene der. Når aspargesplanterne døede hen i løbet af efteråret fik vi dækket med et godt lag blade, som vi flyttede for 2 uger siden. Der er gået meget omsorg og kærlighed i de asparges, så nu er vi glade for at de titter frem.
Benedicte brugte hele dagen – og det var 6 timer! – på at ompotte 28 tomatplanter, som hun havde forspiret derhjemme. Sidste år havde hun forspiret 69!! Det fik både hendes arbejdsplads og venner og bekendte stor glæde af for vi kunne ikke finde plads til dem alle i drivhus og have. I år er der færre pga at noget gik galt i processen, men der er dog flere end vi umiddelbart kan have i drivhuset. De kommer nok nogle heldige besøgende til glæde.
Rosenmarkens bed nr. 10 (i stik vestlig retning) blev luget igennem og vi satte porrer og såede gulerødder. De sidste to sæsoner har vi ikke lykkedes med gulerødder – ikke en eneste er blevet til noget. Også selvom de har stået med løg. Luca har ikke helt opgivet håbet, så han sår gulerødderne igen i år.
Bed nr. 2 (i nordøstlig retning) fik sat porrer og grønkål.
Jazbo, som er meget interesseret i muligheden for at dyrke svampe i haven og samtidig gavne jord og planter har taget østershattemycelium med. Der er desværre ikke mulighed for at pode på et friskafskåret træ, så han finder et sted under træerne ved søen, hvor der er relativt mørkt og fugtigt; graver lidt af top-laget af jorden; blander myceliet med savsmuld og spåner og lægger det i neddybningen; og lægger frisk jord henover; vand på.