Tag Archives: mælkebøtter

Vintersalater med fuglegræs og andet godt

Endnu i december var der masser af salategnet grønt i haven, og selv her i januar kan vi plukke grønt til salatskålen. Nu er der dog ikke nok af de mildtsmagende urter til at fylde den.

Fuglegræs forrest i skålen. I startdecember var der stadig tomater fra drivhuset modnet i vindueskarmen. Mums!
Fuglegræs forrest i skålen. I starten af december var der stadig tomater fra drivhuset modnet i vindueskarmen. Mums!

Grundindgrediensen er fuglegræs, som kan høstes næsten hele året. Den findes som ukrudt i haver, langs marker og i skovbryn – overalt. Den er lækker, mild og sprød og jeg kan ikke anbefale den nok! Det kan betale sig at nøjes med at plukke de skud, man har lyst til at spise, fremfor at skulle rense gamle stængler fra de friske hjemme ved køkkenvasken – ellers tager det lang tid at rense planterne til salaten.

En anden mild og lækker ingrediens er blade af den sølvbede,der fik lov at gå i stok. Den smager let nøddeagtigt. Det samme gør vejbred, men den er mere bitter. Allerbitrest er mælkebøttebladene (jeg tager de små, som er nyspirede – det går nok kun i milde vintre som i år). En anden smagsgiver er syre (rødknæ). Desuden kommer jeg alskens krydderurter i min salat fra persille og citronmelisse til oregano, salvie og timian, sellerigrønt og sødskærm og bronzefennikel så længe de holder stand mod kulden.

Bronzefennikel med små skud på vej
Bronzefennikel med små skud på vej
Sølvbeder, der fik lov at gå i stok i sommer
Sølvbeder, der fik lov at gå i stok i sommer
IMAG0645
Grøntkål og urter høstet i december

Næste år håber jeg at vi har flere af hver slags “salat” og at vi tilføjer ny!

 

 

 

 

 

Yndlingssalat med tahindressing:

Hvis der ikke er nok af de lette grønne blade, kan man supplere med grønkål. Med denne dressing og masser af krydderurter i salaten bliver det en ren delikatesse.

Dressing til grov salat med urter og grøntkål:

Lys tahin (fra mellemøsten) ca 2 spsk

Lys eddike (gerne ris-, figen- eller hvidvinseddike, evt med lidt sukker i) ca 1 tsk

Olie (hørfrø- og/eller olivenolie) ca 1 spsk

Salt og peber og evt flere krydderurter

“Olie som en rigmand og eddike som en gnier.” Eddiken får tahinen til at stivne, så brug sparsomt med eddike og brug olien til at blødgøre dressingen.

Rosenmarken d. 21. december - med rødkål til jul
Rosenmarken d. 21. december – med rødkål til jul

Mælkebøttevin

Mælkebøtteblomsterne kan man bruge til at fremstille vin. Man samler en kurvfuld nyudsprungne blomster (langt væk fra trafikerede veje) og efter nænsom rengøring af blomsterne lægges de i en stor krukke sammen med et par appelsiner eller citroner, der er skåret i skiver. Fire liter kogende vand hældes over og blandingen tildækkes og trække et koldt sted et par døgn. Rør med mellemrum i blomsterne. Derefter sies det hel, og væsken tilsættes 1,5 kg sukker og vingær. Mosten hældes på en vinballon og stilles til gæring et lunt sted. En gang i mellem kan man røre forsigtigt i blandingen. Efter tre uger er gæringen slut. Man lader vin stå et par uger endnu hvorefter den forsigtig sies gennem et klæde. Det gærholdige bundfald sies ikke, men smides ud. Hæld på flasker, med tætsluttet prop og efter et halvt år er vinen klar til servering. Lagres den under kølige forhold et par år vil den bive særlig rund i smagen.