All posts by Cristina Pimenta

Lacto-fermenterede urter

Nu da foråret er ved at nærme sig kan man samle en masse vilde urter, og ved hjælp af en lacto-fermentering -proces kan man opbevare dem indtil næste vinter. Man gør sådan her:

Saml 1 kilo urte, fx. nælder, melde, skvalderkål, mynte, kløverblomst, gulerodstoppe, fuglegræs, kålblade, solbærblade, oregano, vild persille, tagetes, morgenfrue-blade,
Agastache rugosa

Kog 1 liter vand og nedkøl til 40 grader celcius.

Gnid urterne med hænderne (eller en morter) så de bliver til meget små bestanddele. Kom dem i en stor keramikkrukke og tilsæt det 40 grader varme vand plus 1 spise-ske salt. Man kan evt tilsætte et par skeer sauerkraut for at være sikker på at den rigtige bakteriekultur formere sig.

Kom en skoldet sten på, så urterne ligger sammenpresset.

De første 5 dage skal krukken opbevares i køleskab. Derefter skal den opbevares ved  18-22 grader i 2 dage og derefter ved 10 grader i 3 uger. Så er “salaten” klar til at komme på glas og man kan nu gemme dem til vinter. Fyld glassene så meget som muligt så der kommer mindst muligt luft i glassene.

Denne metode er især brugt i Rusland og Ukraine, hvor vintrene er lange og ernæringen er sparsom.

 

Hyldeblomstsaft

Hyldeblomsterne smager bedst mens de sidste blomster ikke er helt udfoldede og plukkes helst om morgenen.  Vær opmærksom på at skærmene kan være fyldt med lus.

Pluk 15 skærme, klip blomsterne af stilkene og kom dem i en stor skål. Skær 3 usprøjtede citroner i skiver, og kom dem i en gryde med 600 gram sukker og 2 liter vand. Varm op lige til kogepunktet og hæld det over hyldeblomsterne. Lad trække i 12 timer på køkkenbordet og derefter sigtes citron og hyldeblomst fra og saften hældes på flasker.

Mælkebøttevin

Mælkebøtteblomsterne kan man bruge til at fremstille vin. Man samler en kurvfuld nyudsprungne blomster (langt væk fra trafikerede veje) og efter nænsom rengøring af blomsterne lægges de i en stor krukke sammen med et par appelsiner eller citroner, der er skåret i skiver. Fire liter kogende vand hældes over og blandingen tildækkes og trække et koldt sted et par døgn. Rør med mellemrum i blomsterne. Derefter sies det hel, og væsken tilsættes 1,5 kg sukker og vingær. Mosten hældes på en vinballon og stilles til gæring et lunt sted. En gang i mellem kan man røre forsigtigt i blandingen. Efter tre uger er gæringen slut. Man lader vin stå et par uger endnu hvorefter den forsigtig sies gennem et klæde. Det gærholdige bundfald sies ikke, men smides ud. Hæld på flasker, med tætsluttet prop og efter et halvt år er vinen klar til servering. Lagres den under kølige forhold et par år vil den bive særlig rund i smagen.