Tag Archives: biavl

Sidste weekend i maj


Dræbersneglene har gjort sit indtog i haven.

Det var lidt nedslående, at opdage at disse upopulære snegle havde slået sig ned midt i vores salat. Og i massevis! De ligger i klumper ved plantens rod og gemmer sig ligeledes i sprækkerne mellem højbedenes brædder. Nå, vi fjernede en hundrede styk vil jeg tro. Og så har vi ellers en åben invitation til et par moskusænder, som vi har hørt elsker at guffe dræbersnegle i sig.

 

Bugnende høj-højbed


Rasmus’ høj-højbed bugnede af lækkerier denne søndag. Det er det højbed, der er længst fremme i væksten. Der var nok af både grøn salat og to slags rucola til at vi alle kunne forsyne os.

Bill med rabarber

Haven flyder også nærmest over med lækre rabarber. Her er Bill med armene fulde.

Vi får luget bedene; sat hvidløg og fjernet dræbersnegle på rov. Sidst men ikke mindst: Kartoflerne er velhyppede 🙂


 

 

Vi finder tusindevis af haletudser i regndammen og den lille afleder-dam.

 

Freja studerer een nærmere og ser at benene er ved at ‘finde frem’.

 

 

Jazbo’s op-og-nedvendte tomatplante.

 

 

 

 

Sådan tager drivhuset sig ud denne dag. Den hvide dragt er bi-dragten.

 

 

 

 

 

Biernes hjem

Forestil jer lyden af 40-tusinde bier summende i denne stade. Himmelsk! Og så er der masser af honning!

 

 

 

 

Wow, en lækker middag vi fik når vi kom hjem!

Støtte Til Dyr

Der har været en stor interesse blandt medlemmerne af Permahaven Gulereer i, at der kom nogle dyr til projektet, og det er der også kommet.
Tre grupper blev nedsat til at arbejde med henholdsvis, bier, karper og høns. Der blev også ansøgt nogle penge til projekterne.
Det gik derudaf med at planlægningen, men det endelige skub henimod realisering af projekterne kom med 15.300 kr. bevilliget af FORSKNINGSFONDEN af 1971.
Karperne er ikke blevet leveret endnu, men både bierne og hønsene trives vældig godt i haven, og vi er meget glade for dem.