Endelig en vinterdag med sne

Det er dejligt at knase rundt i sneen over de Gulereerske marker for første gang denne vinter.
Vi beskærer træer og buske og rydder op efter stormen. Den store bunke afskårne grene er kommet lidt vel tæt på stikkelsbærbuskene, så vi får dem flyttet lidt på afstand igen.

Det er dejligt, at kunne tage noget mad med hjem; selv i snevejr. Der er både grønkål, palmekål, bronzefennikel og diverse krydderurter så som timian og her på billedet under, salvie.

Vi havde varmet nogle sten op på brændeovnen, så vi kunne varme os ved dem imens vi spiste frokost. Da Rebecca rullede en gammel lunch serviet ud for at pakke en varm sten ind i den, så kom der en mariehønene kravlende ud. I mariehøneverden kan en lunchserviet vel ligne en tør brændnældestilk, som jo ellers er et mere sædvanligt vinterhi for den lille høne.

Søen er frosset til, så hvis det stadig er koldt i næste uge, så kan Elma komme ud og lege på isen!

IMG_8647 IMG_8649
IMG_8639 IMG_8640 IMG_8645 IMG_8638 IMG_8637 IMG_8635 IMG_8648 IMG_8651